En kryptoplatform kan reklamere med et lavt handelsgebyr, men det fortæller ikke hele historien. Når du køber bitcoin, ethereum eller andre kryptoaktiver, kan du betale gennem en kombination af prisforskel mellem køb og salg, provision, netværksomkostninger og gebyrer for at sætte penge ind eller hæve dem igen.
Kort svar: Sammenlign altid det samlede antal danske kroner, du betaler eller får udbetalt, med værdien af de kryptoaktiver, du modtager eller sælger. Prisen pr. handel er mere nyttig end et enkelt reklameret gebyr.
De fire omkostninger, du typisk møder
Et spread er afstanden mellem prisen, markedets købere vil betale, og den pris, sælgere kræver. Det kan være indbygget i kursen og vises derfor ikke altid som et særskilt gebyr. Et handelsgebyr er en direkte betaling for at udføre ordren. Et netværksgebyr betaler for en transaktion på en blockchain, hvor størrelsen blandt andet afhænger af netværkets mekanismer og belastning. Endelig kan der være gebyrer, når du indsætter eller hæver fiatpenge.
De forskellige poster optræder ikke ved alle transaktioner. Køber du krypto og lader den stå på samme platform, skal du eksempelvis ikke nødvendigvis betale et on-chain-netværksgebyr for selve handlen. Flytter du krypto til en ekstern wallet, kan omkostningen være en anden.
Et konkret eksempel: Køb for 5.000 kroner
Forestil dig, at du vil købe kryptovaluta for 5.000 kr. En platform tilbyder en samlet kurs, der er 0,8 % dårligere end en sammenlignelig markedsreference, og tager derudover et handelsgebyr på 0,25 %. Tallene er illustrative og ikke faktiske priser fra en bestemt handelsplatform.
| Post | Eksempelbeløb |
|---|---|
| Udgangspunkt | 5.000 kr. |
| Effekt af 0,8 % spread | cirka 40 kr. |
| Handelsgebyr på 0,25 % | cirka 12,50 kr. |
| Samlet prisforskel og gebyr | cirka 52,50 kr. |
I et simpelt regnestykke svarer det til, at du får kryptovaluta for omtrent 4.947,50 kr. målt mod referenceprisen. Den præcise rækkefølge og beregningsbase for gebyrer varierer, så brug beløbet i platformens endelige ordrebekræftelse.
Hvad er et netværksgebyr?
Et netværksgebyr opstår ved transaktioner på en blockchain. På Bitcoin hænger gebyret blandt andet sammen med transaktionens størrelse i data og den aktuelle efterspørgsel efter plads i blokke. På Ethereum forbindes netværksgebyrer ofte med begrebet gas. Det er ikke en omkostning, der beregnes direkte som en fast procentdel af den danske kroneværdi.
En lille kryptotransaktion kan derfor i nogle perioder være forholdsmæssigt dyr at flytte. Hvis du overfører værdier mellem forskellige netværk, skal du også sikre dig, at afsenderens og modtagerens netværk passer sammen. Forkert netværk kan i værste fald føre til, at du mister adgang til værdierne.
Se kursen på Ethereum til DKK og Bitcoin til DKK, men husk, at kursen og netværksgebyret er to forskellige oplysninger.
Hvad betyder maker og taker?
Visse børser opererer med forskellige priser for maker og taker. Groft fortalt tilføjer en makerordre likviditet til ordrebogen, mens en takerordre handler mod eksisterende tilbud. Ordretypen og børsens prisstruktur kan ændre gebyret, men ikke nødvendigvis give dig en bedre endelig kurs.
En limitordre giver mere kontrol over den pris, du er villig til at acceptere, men er ikke garanteret at blive udført. En markedsordre kan ofte gennemføres hurtigere, men du kan få en anden pris end forventet, især ved lav likviditet. Dette kaldes slippage.
Er køb med betalingskort dyrere?
På nogle platforme har køb med kort en anden gebyrstruktur end bankoverførsel. Det kan skyldes betalingsbehandling eller det produkt, platformen tilbyder. Det er derfor værd at sammenligne både indbetalingsmetoden og den samlede handelspris, inden du godkender.
Betaler du fra en konto eller et kort i danske kroner, mens kryptohandlen afregnes i euro eller dollars, kan der desuden være en valutaomregning. Kontrollér derfor, om du også bliver ramt af valutaspread. Du kan se valutapar på EUR til DKK og USD til DKK.
Salg og udbetaling: Det sidste gebyr er let at glemme
Antag, at du sælger kryptovaluta for 10.000 kr. efter handelsomkostninger. Hvis udbetalingen til banken har et fast gebyr på 40 kr., modtager du 9.960 kr. Eventuelle valutapåslag kan reducere nettobeløbet yderligere. Ved mindre salgsbeløb fylder faste gebyrer typisk mere procentvis.
Når du vurderer en handelsplatform, er det derfor mere retvisende at afprøve hele forløbet på papiret: indbetaling, køb, eventuel overførsel, salg og udbetaling. En billig indgang er ikke meget værd, hvis udgangen er dyr eller kompliceret.
Sådan sammenligner du to børser
Lav et skema med samme beløb, samme kryptoaktiv og samme tidspunkt. Notér den faktiske mængde krypto, du ville modtage på hver platform. Beregn derefter den samlede danske kroneværdi og eventuelle omkostninger til at få pengene tilbage i banken. Sørg for at sammenligne ens ordretyper og betalingsmetoder.
Regnestykket er også relevant, når du skal sammenligne en kryptobørs med en mere brugervenlig køb-funktion, hvor gebyret kan være indregnet i kursen.
Ofte stillede spørgsmål
Er et gebyr på 0 % altid gratis handel?
Nej. Platformen kan tjene på spread eller anvende andre betalings- og udbetalingsgebyrer. Kontrollér kursen og nettobeløbet.
Betaler jeg gas, når jeg handler ethereum på en børs?
Ikke nødvendigvis for en intern ordrebogshandel. Flytter du ethereum på blockchainen, kan der komme netværksomkostninger. Platformens egne vilkår afgør den konkrete betaling.
Hvorfor koster to bitcoin-overførsler forskelligt?
Netværksbelastning, transaktionens datastørrelse og den gebyrsats, afsenderen vælger, kan påvirke prisen.
Er det billigere at handle i euro end i kroner?
Det afhænger af de konkrete spreads, valutagebyrer, handelsprovisioner og udbetalingsmuligheder. Selve noteringsvalutaen er ikke nok til at afgøre prisen.
Kilder og metode
Denne artikel forklarer begreber og beregninger uden at anbefale bestemte børsplatforme. For risici ved køb af kryptoaktiver, se EU-tilsynsmyndighedernes forbrugervejledning. Alle taleksempler er illustrative.